Tag Archive for: Ny lovgivning

Med virkning fra den 1. april 2019 er der indført en række større ændringer i allerede gældende love, f.eks. Forældreansvarsloven, Ægteskabsloven, Børnebidragsloven, Børneloven og Retsplejeloven. Desuden er der vedtaget en helt ny lov – Lov 2018-12-27 nr. 1702 om Familieretshuset (i det følgende ”Familieretshusloven”).

Ændringerne har til formål at ændre strukturen og processen i det familieretlige sagsbehandlingssystem, men også at gennemføre nye materielle regler.

De strukturelle/processuelle ændringer

Pr. den 1. april 2019 er der etableret en hel ny myndighed under Børne- og Socialministeriet, som kaldes ”Familieretshuset”. Familieretshuset træder i stedet for det, der før har heddet ”Statsforvaltningen” (og – for endnu længere tid siden – ”Statsamtet”).

I Familieretshuset skal der fremover ske behandling af de fleste familieretlige sager, herunder sager om separation og skilsmisse samt sager vedrørende børn, f.eks. om forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag.

Familieretshuset er opdelt i 9 afdelinger, som er fordelt over hele landet, f.eks. i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Hovedkontoret ligger i Aabenraa. Familieretshusets opgaver, kompetencer, sagsbehandling og organisation er reguleret af Familieretshusloven.

Alle sager starter nu i Familieretshuset, hvor de visiteres til behandling. Det betyder, at man som forældre kun skal henvende sig ét sted. Når en sag kommer ind, screenes den, hvorefter den visiteres til et af tre sagsbehandlingsspor: Et grønt ”spor”, hvis der er tale om enkle sager (”§ 5-sagerne”), et gult ”spor”, hvis der er tale om mindre enkle sager (”§ 6-sagerne”) og endelig et rødt ”spor”, hvis der er tale om komplekse sager (”§ 7-sagerne”). Paragrafhenvisningerne relaterer sig til Familieretshusloven.

Med de tre spor er det målet, at systemet skal kunne rumme de forskellige behov, forældre kan have, og den variation, der er i sagernes tyngde – fra de sager, hvor forældrene samarbejder uden problemer, til sager med alvorlige konflikter. De enkle § 5-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 8, de mindre enkle § 6-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 9 og de komplekse § 7-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 10.

Som supplement til Familieretshuset er der nedsat en hel ny afdeling i hver af byretterne, som benævnes ”Familieretten”.

De nye materielle regler

Med de nye regler ønsker man bl.a.

  1. At indføre særlige regler om skilsmisse for ægtefæller med børn under 18 år (indførelse af obligatorisk ”refleksionsperiode” på 3 måneder og krav om gennemførelse af et digitalt forløb (”SES”))
  2. Ai indføre automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse
  3. Give forældre mulighed for at aftale delt bopæl
  4. At styrke børnenes rettigheder

Indførelse af særlige regler om skilsmisse for ægtefæller
med børn under 18 år (ad 1)

I det nye familieretlige system indføres en refleksionsperiode på 3 måneder. Det betyder, at ægtefæller med fælles børn under 18 år som udgangspunkt ikke længere kan blive skilt med det samme. Hvis årsagen til skilsmissen er vold, seksuelle overgreb, utroskab, bigami (dobbeltægteskab), børnebortførelse eller 2-års adskillelse på grund af uoverensstemmelser, kan skilsmisse dog meddeles uden iagttagelse af refleksionsperioden.

I refleksionsperioden skal ægtefællerne gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, som kaldet ”SES” (samarbejde efter skilsmisse). Det giver blandt andet forældrene viden om barnets reaktion i forbindelse med skilsmissen. Forældre kan ikke opnå skilsmisse, medmindre de har gennemført forløbet.

Automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes
samlivsophævelse (ad 2)

Er forældre (både gifte og ugifte) med fælles forældremyndighed uenige om, hvor barnet skal bo, skabes der i brudsituationen ro om barnets bopælsforhold, ved at forældrene pålægges at dele barnets bopæl i en overgangsperiode på 3 måneder. Det betyder, at forældrene i 3 måneder efter samlivsophævelsen ikke kan starte en sag om bopæl i Familieretshuset. Der kan dog søges om samvær.

Reglen om automatisk delt bopæl i tre måneder gælder ikke, hvis begge forældre flytter fra det fælles hjem, eller hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det, f.eks. ved bekymring om vold eller seksuelle krænkelser.

Mulighed for at aftale delt bopæl (ad 3)

Men en ny § 18a i Forældreansvarsloven er der indført nye regler, som gør det muligt for forældre med fælles forældremyndighed at aftale, at barnet har bopæl hos dem begge.

Hverken Familieretshuset eller Familieretten kan træffe afgørelse om delt bopæl, da delt bopæl alene kan etableres, hvis forældrene selv er enige om det.

Delt bopæl forudsætter, at forældrene er enige om alle beslutninger vedrørende barnet, herunder de lidt ”svære” beslutninger om religion, skolevalg og pasudstedelse.

Forældrene kan bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at de har aftalt delt bopæl. Barnet får med den delte bopæl en ekstra adresse, som alene har betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet får således ikke to bopæle i CPR-lovens forstand, men vil stadig kun have én folkeregisteradresse.

Hvis en forælder ønsker at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået ny aftale, eller der er truffet en midlertidig eller endelig afgørelse herom af Familieretshuset/Familieretten.

I en aftale om delt bopæl kan forældrene f.eks. beslutte, at ingen af dem må flytte længere væk end et givent antal kilometer fra den tidligere fælles bopæl (eller et andet sted). Hvis den ene forælder herefter alligevel flytter længere væk, er det muligt for den anden forælder at få barnets adresse registreret på sin adresse alene, ved at henvende sig til Folkeregisteret inden for en måned efter flytningen.

Der stilles dog ingen formkrav til en aftale om delt bopæl.

Styrkelse af børnenes rettigheder ved indførelse af særlig ”Børneenhed” (ad 4)

Med de nye regler oprettes en særlig ”Børneenhed” under Familieretshuset, som skal tage hånd om børnene og bl.a. sikre, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt. ”Børneenhedens” opgave er bl.a.:

  • At udpege en børnesagkyndig medarbejder som fast kontaktperson for barnet, medmindre det ikke er relevant
  • At afdække barnets perspektiv, så det er tilstrækkelig belyst
  • At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn
  • At støtte børn gennem en rådgivningslinje eller gennem deltagelse i børnegrupper
  • At afholde samtale med et barn efter visse regler i de nye love
  • At iværksætter børnesagkyndige undersøgelser
  • At yde støtte til, at et barn får en bisidder (børnebisidder for eksempel fra Børns Vilkårs børnebisidderordning)

Et af formålene med oprettelse af ”Børneenheden”, er, at det enkelte barn skal sikres én kontaktperson, som følger barnet gennem hele forløbet. Det skal være trygt for barnet at henvende sig, og sagsbehandlingen skal være så skånsom for barnet, som overhovedet muligt.

–oo0oo–

Hos Concilio & Co advokatfirma er vi klar til at rådgive om de nye regler. Kontakt:

Advokat Eva Persson

Advokat Ulla Wulff Hansen