Meditation

Aftaler mellem forældre er oftest de aftaler, der holder længst. Det er fordi, parterne selv har haft indflydelse på den nedskrevne aftale og været aktiv med i processen om at få besluttet, hvad der skal stå i aftalen.

Gennem forskellige metoder, kan mediation eller mægling, som det også kaldes, få forældre til at håndtere deres konflikter effektivt og med fokus på at finde løsninger, der tilgodeser både forældrene og børnene. Mediation indebærer, at forældrene med hjælp fra vores neutrale mediator, får lyttet til hinanden, får talt ud og får drøftet muligheder for løsninger, som man måske slet ikke havde forestillet sig kunne lade sig gøre.

Mediationen giver forældrene et neutralt rum og en neutral facilitator, som redskab til at løse konflikten mellem parterne.

Vi har specialiserede konfliktmæglere, såvel advokat Anja Brøndtved som advokat Ulla Wulff Hansen, som har mange års erfaring med og uddannelse i mediation i relation til skilsmisser og samlivsophævelser.

Advokat Anja Brøndtved driver mæglingsvirksomheden Interrelate, hvor hun som mægler og i samarbejde med specialiserede børnesagkyndige rådgivere faciliterer et neutralt rum for forældre, så de sammen finder gode og holdbare løsninger. På den måde tager forældrene selv ansvar for deres aftaler og sikrer et bedre fundament for forældresamarbejdet.