En pilotstrejke er ikke en ”usædvanlig omstændighed” – Millioner af passagerer har krav på kompensation – Men vent ikke for længe, hvis du var berørt af Ryanair-strejkerne i 2018

I denne uge er der afsagt dom i den længe ventede sag C-28/20 ved EU-Domstolen.

Afgørelsen vil også få betydning for de millioner af flypassagerer, som fik aflyst deres fly med Ryanair i 2018 som følge af strejker. I – navnlig – juli, august og september 2018 blev op til 250 flyafgange aflyst om dagen i visse perioder, fordi flyselskabets kabinepersonale i Tyskland, Italien, Spanien, Portugal og Belgien strejkede.

Som dansk flypassager skal man dog være opmærksom på, at sådanne krav på kompensation – op til kr. 4.500 pr. person – forældes efter 3 år. Det betyder, at stævning skal indgives inden 3-års dagen for aflysningen eller forsinkelsen. Det er derfor lige ved at være ”oppe over”, hvis du var berørt af en af de mange strejker i 2018.

___________________________________________________________________________

Den nye dom i sag C-28/20 fra EU-Domstolen vedrører en af SAS’ flyaflysninger i april 2019 som følge af en pilotstrejke, der var begrundet i mislykkedes forhandlinger om en ny kollektiv overenskomst mellem piloternes fire fagforeninger og SAS.

Der var tale om en af de mest omfattende strejker nogensinde inden for luftfartsindustrien, og strejken berørte ca. 380.000 passagerer.

Under sagen gjorde SAS gældende, at selskabet ikke er forpligtet til at betale kompensation til de berørte passagerer, der – som følge af pilotstrejken – fik aflyst deres fly, da der foreligger en ”usædvanlig omstændighed” i den forstand, som det er ment i undtagelsesbestemmelsen i art. 5, stk. 3 i Forordningen (Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004 om flypassagerers rettigheder).

Som udgangspunkt fastslår Forordningen ellers, at passagerer, som bliver afvist ved boarding eller får deres fly aflyst, er berettiget til kompensation på Euro 250, 400 eller 600 (afhængig af destinationen).

Med afgørelsen i sag C-28/20 har EU-Domstolen imidlertid nu fastslået, at en sådan fagforeningsdrevet strejke ikke kan henføres til begrebet ”usædvanlige omstændigheder” i art. 5, stk. 3’s forstand, og at SAS således er forpligtet til at betale kompensation til sine passagerer.

Det bemærkes dog, at du som passager selv skal gøre krav på beløbet. SAS er – formentlig – ikke forpligtet til af egen drift at udbetale dig kompensation.

Afgørelsen er ikke så overraskende, da EU-Domstolen også i tidligere afgørelser har fastslået, at en strejke, der er varslet i overensstemmelse med den gældende nationale lovgivning, ikke udgør en usædvanlig og uforudseelig begivenhed (jf. f.eks. dom af 7.5.1991 i sag C-338/89, som i øvrigt udspringer fra Danmark).

I en dom fra april 2018 er det da også specifikt af EU-Domstolen slået fast, at heller ikke en ”vild strejke” blandt flyselskabets eget personale konstituerer en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand, jf. sag C-195/17 m.fl. (”Krüsemann”).

I Krüsemann-dommen var der ikke tale om en ”rigtig” strejke, endsige en varslet strejke, men derimod et ualmindelig højt fravær blandt TUIflys personale, der blev begrundet med sygdom, altså en ”walk-out” (eller ”vild strejke”).

EU-Domstolen fandt imidlertid – som nævnt – at denne begivenhed ikke udgjorde en ”usædvanlig omstændighed” i art. 5, stk. 3’s forstand.

Med den nye afgørelse i sag C-28/20 kan vi altså nu lægge til grund, at hverken varslede eller spontane strejker hos flyselskabet selv – heller ikke sådanne strejker, som ”gennemføres af en personalekategori, der er uomgængeligt nødvendig for at gennemføre en flyvning” (jf. præmis 53) – kan begrunde et afslag på kompensation.

Modsat gør det sig formentlig gældende, når der er tale om forsinkelser eller aflysninger som følge af strejke, der gennemføres af flyveledere eller lufthavnspersonale, jf. sag C-22/11.

Forløbet op til dommens endelige afsigelse den 23. marts 2021 var i øvrigt spændende, da vi kort forinden (den 16. marts 2021) havde modtaget Generaladvokatens forslag til afgørelse, som fastslog, at en fagforeningsdrevet strejke er en ”usædvanlig omstændighed” i Forordningens forstand. Generaladvokaten lagde derved op til, at sag C-28/20 skulle afgøres helt modsat.

Situationen var den samme (dog med modsat fortegn) i ”Pešková-sagen” (C-315/15) vedr. birdstrike, hvor vi først fik en foreløbig afgørelse fra Generaladvokaten, som mente at et birdstrike ”følgelig” ikke var en ”usædvanlig omstændighed”. Siden kom så en endelig dom fra EU-Domstolen, som konkluderede det helt modsatte.

Jeg står naturligvis til rådighed, hvis der er spørgsmål til afgørelsen.