Forskelsbehandlingsloven (den 1. april 2016)

En medarbejders fedme er ikke at betragte for et handicap i Forskelsbehandlingslovens forstand

Retten i Kolding har netop afsagt dom i den såkaldte ”Kaltoft-sag”. I dommen fastslås det, at en medarbejders fedme ikke er at betragte for et handicap i Forskelsbehandlingslovens forstand.

Sagen vedrører en dagplejer, der var ansat i Billund Kommune. Som følge af faldende børnetal og deraf følgende nedskæring i antallet af dagplejere, blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen var svært overvægtig, og mente, at han var blevet forskelsbehandlet på grund af sin overvægt.

Inden, byretten afsagde dom, var sagen blevet forelagt for EU-Domstolen, som i 2014 udtalte, at der ikke gjaldt noget generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme. Domstolen fastslog dog, at fedme kan udgøre et handicap i EU-beskæftigelsesdirektivets/Forskelsbehand-lingslovens forstand, hvis fedmen medfører fysiske eller psykiske begrænsninger i en sådan grad, at den berørte person er forhindret i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere. EU-Domstolen lod det være op til den nationale domstol at efterprøve, om disse betingelser var opfyldt.

Retten i Kolding konstaterede, at medarbejderen, der havde et BMI på 54 på tidspunktet for opsigelsen, var meget svært overvægtig.

Retten foretog derefter en vurdering af, hvilken indvirkning medarbejderens fedme havde haft på hans arbejdsliv. Retten lagde vægt på, at de gener, som medarbejderen havde som følge af den svære overvægt, navnlig sukkersyge, søvnapnø og forhøjet blodtryk, var velbehandlede. Heller ikke medarbejderens gener i form af begrænset bevægelighed, hurtig forpustelse, smerter i knæene i forbindelse med længere gang eller medarbejderens psykiske belastning i forbindelse med overvægten udgjorde ifølge retten gener, der forhindrede ham i at udføre sit arbejde som dagplejer.

Medarbejderen havde bevisbyrden for, at han på tidspunktet for afskedigelsen led af et handicap. Retten fandt ikke, at de gener, som medarbejderen led af, udgjorde et handicap i EU-beskæftigelsesdirektivets/Forskelbehandlingslovens forstand, og Kommunen, der havde opsagt medarbejderen, blev derfor frifundet.

På baggrund af sagen kan det konstateres, at fedme efter omstændighederne kan udgøre et handicap. Et handicap behøver ikke nødvendigvis at være medfødt eller eksternt pådraget, men kan være selvforskyldt. Situationen vil altid afhænge af en konkret individuel vurdering baseret på EU-rettens handicapbegreb. Det afgørende er formentlig hvor hæmmende, medarbejderens fedme er for vedkommendes muligheder for at deltage i arbejdslivet.

Det er sandsynligt, at sagen vil blive anket til Landsretten af FOA, der førte sagen som mandatar for medarbejderen

Kontakt

Advokat Eva Persson