Med virkning fra den 1. april 2019 er der indført en række større ændringer i allerede gældende love, f.eks. Forældreansvarsloven, Ægteskabsloven, Børnebidragsloven, Børneloven og Retsplejeloven. Desuden er der vedtaget en helt ny lov – Lov 2018-12-27 nr. 1702 om Familieretshuset (i det følgende ”Familieretshusloven”).

Ændringerne har til formål at ændre strukturen og processen i det familieretlige sagsbehandlingssystem, men også at gennemføre nye materielle regler.

De strukturelle/processuelle ændringer

Pr. den 1. april 2019 er der etableret en hel ny myndighed under Børne- og Socialministeriet, som kaldes ”Familieretshuset”. Familieretshuset træder i stedet for det, der før har heddet ”Statsforvaltningen” (og – for endnu længere tid siden – ”Statsamtet”).

I Familieretshuset skal der fremover ske behandling af de fleste familieretlige sager, herunder sager om separation og skilsmisse samt sager vedrørende børn, f.eks. om forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag.

Familieretshuset er opdelt i 9 afdelinger, som er fordelt over hele landet, f.eks. i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Hovedkontoret ligger i Aabenraa. Familieretshusets opgaver, kompetencer, sagsbehandling og organisation er reguleret af Familieretshusloven.

Alle sager starter nu i Familieretshuset, hvor de visiteres til behandling. Det betyder, at man som forældre kun skal henvende sig ét sted. Når en sag kommer ind, screenes den, hvorefter den visiteres til et af tre sagsbehandlingsspor: Et grønt ”spor”, hvis der er tale om enkle sager (”§ 5-sagerne”), et gult ”spor”, hvis der er tale om mindre enkle sager (”§ 6-sagerne”) og endelig et rødt ”spor”, hvis der er tale om komplekse sager (”§ 7-sagerne”). Paragrafhenvisningerne relaterer sig til Familieretshusloven.

Med de tre spor er det målet, at systemet skal kunne rumme de forskellige behov, forældre kan have, og den variation, der er i sagernes tyngde – fra de sager, hvor forældrene samarbejder uden problemer, til sager med alvorlige konflikter. De enkle § 5-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 8, de mindre enkle § 6-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 9 og de komplekse § 7-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 10.

Som supplement til Familieretshuset er der nedsat en hel ny afdeling i hver af byretterne, som benævnes ”Familieretten”.

De nye materielle regler

Med de nye regler ønsker man bl.a.

  1. At indføre særlige regler om skilsmisse for ægtefæller med børn under 18 år (indførelse af obligatorisk ”refleksionsperiode” på 3 måneder og krav om gennemførelse af et digitalt forløb (”SES”))
  2. Ai indføre automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse
  3. Give forældre mulighed for at aftale delt bopæl
  4. At styrke børnenes rettigheder

Indførelse af særlige regler om skilsmisse for ægtefæller
med børn under 18 år (ad 1)

I det nye familieretlige system indføres en refleksionsperiode på 3 måneder. Det betyder, at ægtefæller med fælles børn under 18 år som udgangspunkt ikke længere kan blive skilt med det samme. Hvis årsagen til skilsmissen er vold, seksuelle overgreb, utroskab, bigami (dobbeltægteskab), børnebortførelse eller 2-års adskillelse på grund af uoverensstemmelser, kan skilsmisse dog meddeles uden iagttagelse af refleksionsperioden.

I refleksionsperioden skal ægtefællerne gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, som kaldet ”SES” (samarbejde efter skilsmisse). Det giver blandt andet forældrene viden om barnets reaktion i forbindelse med skilsmissen. Forældre kan ikke opnå skilsmisse, medmindre de har gennemført forløbet.

Automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes
samlivsophævelse (ad 2)

Er forældre (både gifte og ugifte) med fælles forældremyndighed uenige om, hvor barnet skal bo, skabes der i brudsituationen ro om barnets bopælsforhold, ved at forældrene pålægges at dele barnets bopæl i en overgangsperiode på 3 måneder. Det betyder, at forældrene i 3 måneder efter samlivsophævelsen ikke kan starte en sag om bopæl i Familieretshuset. Der kan dog søges om samvær.

Reglen om automatisk delt bopæl i tre måneder gælder ikke, hvis begge forældre flytter fra det fælles hjem, eller hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det, f.eks. ved bekymring om vold eller seksuelle krænkelser.

Mulighed for at aftale delt bopæl (ad 3)

Men en ny § 18a i Forældreansvarsloven er der indført nye regler, som gør det muligt for forældre med fælles forældremyndighed at aftale, at barnet har bopæl hos dem begge.

Hverken Familieretshuset eller Familieretten kan træffe afgørelse om delt bopæl, da delt bopæl alene kan etableres, hvis forældrene selv er enige om det.

Delt bopæl forudsætter, at forældrene er enige om alle beslutninger vedrørende barnet, herunder de lidt ”svære” beslutninger om religion, skolevalg og pasudstedelse.

Forældrene kan bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at de har aftalt delt bopæl. Barnet får med den delte bopæl en ekstra adresse, som alene har betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet får således ikke to bopæle i CPR-lovens forstand, men vil stadig kun have én folkeregisteradresse.

Hvis en forælder ønsker at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået ny aftale, eller der er truffet en midlertidig eller endelig afgørelse herom af Familieretshuset/Familieretten.

I en aftale om delt bopæl kan forældrene f.eks. beslutte, at ingen af dem må flytte længere væk end et givent antal kilometer fra den tidligere fælles bopæl (eller et andet sted). Hvis den ene forælder herefter alligevel flytter længere væk, er det muligt for den anden forælder at få barnets adresse registreret på sin adresse alene, ved at henvende sig til Folkeregisteret inden for en måned efter flytningen.

Der stilles dog ingen formkrav til en aftale om delt bopæl.

Styrkelse af børnenes rettigheder ved indførelse af særlig ”Børneenhed” (ad 4)

Med de nye regler oprettes en særlig ”Børneenhed” under Familieretshuset, som skal tage hånd om børnene og bl.a. sikre, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt. ”Børneenhedens” opgave er bl.a.:

  • At udpege en børnesagkyndig medarbejder som fast kontaktperson for barnet, medmindre det ikke er relevant
  • At afdække barnets perspektiv, så det er tilstrækkelig belyst
  • At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn
  • At støtte børn gennem en rådgivningslinje eller gennem deltagelse i børnegrupper
  • At afholde samtale med et barn efter visse regler i de nye love
  • At iværksætter børnesagkyndige undersøgelser
  • At yde støtte til, at et barn får en bisidder (børnebisidder for eksempel fra Børns Vilkårs børnebisidderordning)

Et af formålene med oprettelse af ”Børneenheden”, er, at det enkelte barn skal sikres én kontaktperson, som følger barnet gennem hele forløbet. Det skal være trygt for barnet at henvende sig, og sagsbehandlingen skal være så skånsom for barnet, som overhovedet muligt.

–oo0oo–

Hos Concilio & Co advokatfirma er vi klar til at rådgive om de nye regler. Kontakt:

Advokat Eva Persson

Advokat Ulla Wulff Hansen

Folketinget vedtog i sidste uge den nye databeskyttelseslov, som sammen med databeskyttelsesforordningen skal erstatte persondataloven med virkning fra den 25. maj 2018. Forordningen gælder for personoplysninger. Ifølge Datatilsynet er ”personoplysninger enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer, også selvom dette forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lign. også oplysninger i form af […]

Pr. den 26. januar 2018 indtræder advokat Ulla Wulff Hansen og advokat Martin Hector som partnere i Concilio & Co advokatfirma.

Ulla Wulff Hansen er en særdeles erfaren procedør og har møderet for Højesteret. Hendes speciale er bl.a. strafferet, og hun er beneficeret ved retten i Glostrup, retten på Frederiksberg og retten i Lyngby. Ulla Wulff Hansen rådgiver imidlertid tillige i erhvervsretlige og familieretlige spørgsmål og har et bredt kompetencefelt.

Martin Hector er vores nye specialist i rekonstruktion og insolvensret, men han beskæftiger sig også med selskabsret i bred forstand, virksomhedsoverdragelse, ansættelsesret og markedsføringsret. Martin Hector har en bred forretningsmæssig forståelse og stor gennemslagskraft som forhandler.

Vi byder Ulla Wulff Hansen og Martin Hector samt deres sekretærer hjertelig velkommen og ser frem til, at vi nu kan tilbyde vores klienter højtspecialiseret rådgivning på endnu flere områder.

Vi kan med stor glæde oplyse, at vi pr. den 24. januar 2018 har optaget advokat Torben Dyring Kledal som partner i kontorfællesskabet.

Torben Dyring Kledal vil tilføre kontoret stor værdi i form af sin viden og erfaring inden for entrepriseretten og andre juridiske aspekter omkring fast ejendom. Torben Dyring Kledal har været ansat på flere forskellige kontorer, hvor han har arbejdet med fast ejendom i bred forstand, herunder berigtigelse af boligkøb, og har ligeledes været ansat som fuldmægtig hos Erhvervs- og Byggestyrelsen og juridisk specialkonsulent hos Erhvervsstyrelsen.

Vi byder Torben Dyring Kledal hjertelig velkommen.

Vi søger en dygtig cand.jur. eller studerende, gerne stud.jur. eller stud.HA.jur., til at hjælpe med administrationen/håndteringen af en større portefølje af retssager inden for samme område.

Vi forventer, at du er meget omhyggelig og arbejder systematisk. Du har et stort overblik. Du er effektiv såvel som ansvarsfuld og du arbejder gerne selvstændigt. Du er lærenem og du trives i et travlt miljø, hvor du sagtens kan holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften samtidig.

Det er et ufravigeligt krav, at du taler og skriver flydende svensk, da du skal kunne give møde i svenske retssager. Du skal desuden kunne forstå dansk.

Det er en stor fordel, hvis du har kendskab til retssagsbehandling og domstolenes arbejdsprocesser, om end du ikke nødvendigvis behøver at have stået i retten selv.

Concilio & Co tilbyder dig:

  • Fleksible ansættelsesvilkår,
  • En ugentlig arbejdstid på ca. 15 timer (evt. mere),
  • Fagligt udfordrende og selvstændige arbejdsopgaver, herunder mulighed for at få stor erfaring med retssagsbehandling i både Danmark og Sverige,
  • Gode kollegaer og et rart arbejdsmiljø, samt
  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning med relevante bilag, herunder eksamensbevis, bedes venligst stilet til advokat Eva Persson (ep@concilio-co.com) HURTIGST MULIGT. Tiltrædelse snarest muligt.

Fra december 2014 har aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber samt Det europæiske aktieselskab (SE) skulle registrere såkaldte legale ejere, det vil sige direkte ejere, der har 5% eller mere af selskabets kapitalandele og/eller stemmerettigheder, i Det Offentlige Ejerregister.

Oplysningerne skal opdateres, hver gang en legal ejers kapitalandele og/eller stemmerettigheder krydser grænsen mellem 5%, 10%, 15%, 20%, 25%, 50%, 90% eller 100% eller mellem 1/3 eller 2/3 af selskabets samlede kapital og/eller stemmerettigheder.

Såfremt der ingen legale ejere er, som ejer mere end 5% af selskabets samlede kapital og/eller stemmerettigheder, skal dette oplyses.

Den 23. maj 2017 trådte Lov nr. 262 af 16. marts 2016 om indførelse af et register over reelle ejere i kraft. Dette betyder, at der senest pr. 1. december 2017 tillige skal ske registrering af selskabers reelle ejere i Det centrale register over reelle ejere.

Virksomhederne/selskaberne skal fremover indhente oplysninger om virksomhedens/selskabets ejere og deres rettigheder og på den baggrund foretage en konkret vurdering af, hvem der er virksomhedens/selskabets reelle ejere.

Følgende virksomheder/selskaber skal registrere oplysninger om de reelle ejere:

  • Anpartsselskaber
  • Aktieselskaber
  • Partnerselskaber
  • Iværksætterselskaber
  • Kommanditselskaber
  • Interessentskaber
  • Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
  • Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
  • Finansielle virksomheder
  • Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)

En reel ejer er i loven defineret som en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene og/eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. En reel ejer er altid en fysisk person. Der skal, ved opgørelse af reelt ejerskab, således ”ses igennem” eventuelle juridiske personer, så de fysiske personer, som i sidste ende har en tilstrækkelig del af kapitalen og/eller stemmerne, eller som på anden måde udøver kontrol, vil være de personer, der skal registreres som den pågældende virksomheds/selskabs reelle ejere.

En tilstrækkelig del af ejerandele og/eller stemmerettigheder svarer som udgangspunkt til, at en person ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden/selskabet. Dette er dog kun en indikation på reelt ejerskab.

En fysisk person kan også betragtes som reel ejer, hvis ejerandelen og/eller stemmerettighederne er 25 % eller mindre, f.eks., hvis en person direkte eller indirekte ejer 15 % af kapitalen, og samtidig har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.

Oplysningerne om reelle ejere registreres på Virk Indberet (https://indberet.virk.dk/) via ”Ændre virksomhed”.

Den 26. september 2017

 

Vi kan med glæde oplyse, at Concilio & Co pr. den 15. oktober 2017 flytter til nye, flotte lokaler i Hellerup. I løbet af efteråret 2017 udvider vi, og byder nye kolleger velkomne. På den måde får vi mulighed for at tilbyde specialiseret rådgivning inden for endnu flere retsområder. Fremover kan vi i øvrigt tilbyde […]

Ferielovens altovervejende formål er at sikre alle lønmodtageres ret til betalt ferie. Loven er løbende blevet revideret og opdateret, men de grundlæggende principper om optjening- og afholdelse af ferie har ikke ændret sig væsentligt siden den første ferielov fra 1938.

På den baggrund blev der i 2015 nedsat et Ferielovsudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan der kan skabes en mere moderne ferielov, som er tilpasset nutidens arbejdsmarked, og som samtidig lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Det er hensigten, at det fremtidige feriesystem skal:

  • Være mere gennemskueligt og sammenhængende for lønmodtageren uden at dette hæmmer jobmobiliteten.
  • Være administrativt enkelt for arbejdsgivere både på det private og offentlige arbejdsmarked.
  • Være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-retten.

Udvalget anbefaler bl.a., at feriereglerne ændres, så alle lønmodtagere kan holde betalt ferie allerede det første år på arbejdsmarkedet. Et betydeligt paradigmeskift efter næsten 70 år med forskudt ferie, er altså forventeligt, idet der indføres samtidighedsferie, hvor ferie optjenes og afholdes løbende, og ikke stærkt forskudt, som det er tilfældet i dag.

Ferielovsudvalget har den 22. august 2017 afgivet en betænkning til regeringen, der beskriver en ny ferielov i Danmark.

Forslag til ny ferielov forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2017.

En ny lov om ægtefællers økonomiske forhold forventes at træde i kraft den 1. januar 2018. Loven træder i stedet for Lov om ægteskabets retsvirkninger. Der er tale om en – delvis – gennemførelse af Retsvirkningslovsudvalgets betænkning nr. 1552/2015.

Med den nye lov Indføres nye

  • Særejeformer (sumsæreje og sumdeling)
  • Regler om fordeling af gæld på særeje og delingsformue og adgang til at indgå aftaler herom
  • Regler om lovvalg for ægtefæller med tilknytning til udlandet (og adgang til at indgå lovvalgsaftaler)
  • Regler med konsekvenser for særeje, som er bestemt af tredjemand (arv eller gave)

Desuden afskaffes kravet om ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller, hvilket navnlig får betydning for ægtefællernes kreditorer.

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (i det følgende ”Hvidvaskloven”) er i dag trådt i kraft. Den tidligere gældende hvidvasklov er både omskrevet og opdateret.

Lovens hovedformål er at styrke indsatsen mod, at danske virksomheder og det finansielle system bliver misbrugt til hvidvask af penge og til terrorfinansiering.

Virksomheder og personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, skal, i lighed med de tidligere regler, gennemføre en række kundekendskabsprocedurer, inden, der etableres forretningsforbindelser med kunder.

Kundekendskabskravene omfatter blandt andet:

  • Identifikation og legitimation af kunden, reelle ejere og eventuelle fuldmægtige, som handler på vegne af kunden
  • Klarlæggelse af ejer- og kontrolstruktur
  • Indhentelse af oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang
  • Løbende overvågning af kundeforholdet.

De virksomheder og personer, der er omfattet af Hvidvaskloven, skal – også i tilfælde med begrænset risiko – gennemføre alle kundekendskabskravene. Procedurens omfang kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering baseret på oplysninger om kundeforholdets formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt de faktorer, som fremgår af bilag 2 og 3, der potentielt kan indebære en begrænset eller øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Kravene til kundekendskabsprocedurer skærpes, hvis der er tale om kunder, der klassificeres som ”højrisiko”, eksempelvis politisk eksponerede personer (personer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers nærtstående eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere). Omvendt vil kundekendskabsprocedurerne lempes, hvis kunderne klassificeres som ”lavrisiko”. Kundekendskabsprocedurens omfang skal fremover således baseres på risikovurderingen af det enkelte kundeforhold.

Concilio & Co er – i lighed med andre advokatfirmaer – omfattet af reglerne i Hvidvaskloven. Det betyder, at vi har pligt til at indrette vores virksomhed, så både advokater og andre ansatte er i stand til at identificere sager eller sagsgange, som kan give anledning til mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Hvidvaskloven stiller også krav om, at vi i visse sager indhenter og opbevarer dokumentation for klientens identitet (i form af enten pas, kørekort eller lign.)