Priser og øvrige samarbejdsvilkår

Hos Concilio & Co betaler du kun for de sager, du overdrager til os, og du er ikke forpligtet af løbende abonnementer eller andet. Du kan tilkøbe en række ekstra ydelser, når og hvis der er behov for det, men det er helt valgfrit i hver enkelt sag.

Vi kan tilbyde en fast pris pr. inkassosag. Inkluderet i prisen er den udenretlige behandling af sagen, dvs. sagens oprettelse, udsendelse af 2 rykkerskrivelser (det ene med et frivilligt forlig) og telefonisk rykning af debitor.

Klienter, som har mange inkassosager, kan vi evt. tilbyde inkassosagsbehandling på No Cure No Pay-basis. Med No Cure No Pay er det debitor, som betaler salæret til os. Hvis debitor ikke betaler, er vores ydelse altså GRATIS! Vi matcher med andre ord inkassobureauernes priser, men vi er et advokatfirma, og vores inkassokunder nyder selvfølgelig godt af vores særlige konduite og gennemslagskraft. Desuden er det en åbenlys fordel, at vi kan fortsætte sagerne ved domstolene, hvis det aftales.