Skilsmisse og bodeling

Vi rådgiver også om separation, skilsmisse og bodeling.

Hvis du og din ægtefælle går fra hinanden, kan I – hvis I er enige – blive skilt med det samme. Med andre ord findes der ikke længere en regel om, at man skal have været separeret i en vis tid, inden, man kan blive skilt. Hvis I vælger en separation først, og I stadig er enige om det, kan I når som helst søge om skilsmisse.

Hvis I ikke er enige om at gå fra hinanden, skal I først søge om separation. I kan dog blive skilt uden først at have været separeret – også selvom I ikke er enige – hvis der foreligger en af de følgende situationer:

  • Den anden part end den, som kræver skilsmisse, har været utro,
  • Du og din ægtefælle har boet hver for sig i 2 år på grund af uoverensstemmelser,
  • Den anden part end den, som kræver skilsmisse, har begået grov vold mod ægtefællen eller børnene,
  • Den ene af jer allerede er gift med en anden (bigami),
  • Den anden part end den, som kræver skilsmisse, har bortført jeres fælles barn til udlandet.

Efter 6 måneders separation, har I hver især ret til at blive skilt. Hvis I undervejs bliver enige om, at I vil skilles, behøver I alligevel ikke vente 6 måneder.

Vi rådgiver om de juridiske regler i forhold til separation og skilsmisse, ligesom vi også gerne tager os af det praktiske i forhold til f.eks. at indgive den formelle ansøgning til Statsforvaltningen.

I forbindelse med en separation og/eller skilsmisse, skal der også tages stilling til, hvad der skal ske med jeres ejendele. Ved separation/skilsmisse ophører formuefællesskabet.

Fællesboet er en samlet betegnelse for alt det ægtefællerne ejer og som indgår i formuefællesskabet. Den ene af jer eller begge kan evt. have en ægtepagt, som betyder at hele- eller dele af vedkommendes bo er særeje.

Vi kan udarbejde og forhandle bodelingsoverenskomster, ligesom vi kan bistå i forbindelse med ægtefælleskifte i retten.

Advokat Eva Persson har i både Østre Landsret og i Højesteret vundet en principiel bodelingssag for en klient.

Sagen kort beskrevet:

Modparten arvede i 2000 et større pengebeløb, og det var i arveladers testamente bestemt, at arven skulle være modpartens særeje. I september 2001 købte klienten og dennes daværende ægtefælle (modparten) et hus. Købet af huset blev finansieret dels ved at klienten og modparten optog et kreditforeningslån og dels med midler fra en af dem begge oprettet boligskiftekonto.  I november 2001 blev en del af modpartens arv overført til boligskiftekontoen. Da parterne blev skilt i 2008, opstod der uenighed om, hvorvidt modpartens halvpart af huset delvist var betalt af hendes arv og således trådte i stedet for det arvede pengebeløb som hendes særeje. Højesteret fastslog, at modparten ikke havde bevist, at hendes halvpart af huset var betalt med pengene fra arven og dermed var hendes særeje. 

Du kan læse hele dommen på Højesterets hjemmeside:

http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Halvpartafhusikkesaereje.aspx