Flypassageres rettigheder

Gennem de sidste par år har vi repræsenteret op imod 10.000 passagerer i retssager ved byretterne, Østre Landsret og Højesteret mod flyselskaber, som har givet afslag på kompensation i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004. Forordningen fastslår, at passagerer på aflyste og forsinkede flyafgange er berettigede til kompensation.

Størrelsen på kompensationen fremgår af forordningens artikel 7, stk. 1, og afhænger af distancen mellem afrejselufthavnen og det endelige bestemmelsessted. Der findes kompensationsbeløb på henholdsvis 250 Euro (ved forsinkelser på mere end 2 timer på ruter i Danmark og ruter i EU på under 1.500 km.), 400 Euro (ved forsinkelser på mere end 3 timer på ruter på 1.500-3.500 km.) og 600 Euro (ved forsinkelser på mere end 4 timer på ruter over 3.500 km.).

Concilio & Co er formentlig det advokatfirma i Danmark, som har ført flest sager om netop passagerrettigheder, og således var det også Concilio & Co, som repræsenterede de i alt 12 passagerer i de 2 sager, som har været for i Højesteret i marts 2016.