Dom fra Vestre Landsret vedr. opsigelse af gravid medarbejder (UfR 2017.2291 V) (den 20. april 2017)

Godtgørelse på 9 måneders løn (eller kr. 450.000,00) i henhold til Lligebehandlingslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 2, jf. § 9, til en medarbejder, som blev afskediget fra jobbet efter kort tids ansættelse. Ifølge virksomheden var opsigelsen begrundet i virksomhedens dårligt økonomi. Virksomheden gik da også senere konkurs, om end det lykkedes at få solgt en væsentlig del af denne til en ny ejer.

Det måtte efter bevisførelsen antages, at antallet af medarbejdere på det pågældende kontor ikke reelt var blevet reduceret i forbindelse med opsigelsen, ligesom arbejdsgiveren ikke havde bevist, at det havde været nødvendigt at opsige netop hende og ikke andre.

Dommen slår fast, hvad vi allerede ved, nemlig at det er meget vanskeligt for en virksomhed at løfte bevisbyrden i sager om opsigelse af gravide medarbejdere eller medarbejdere på barselsorlov – selv når der er tale om en virksomhed, der har så store økonomiske vanskeligheder, at virksomheden går konkurs. Resultatet havde formentlig været anderledes, hvis virksomheden havde kunne dokumentere, at medarbejderstaben de facto var blevet reduceret (betragteligt).