Fra december 2014 har aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber samt Det europæiske aktieselskab (SE) skulle registrere såkaldte legale ejere, det vil sige direkte ejere, der har 5% eller mere af selskabets kapitalandele og/eller stemmerettigheder, i Det Offentlige Ejerregister.

Oplysningerne skal opdateres, hver gang en legal ejers kapitalandele og/eller stemmerettigheder krydser grænsen mellem 5%, 10%, 15%, 20%, 25%, 50%, 90% eller 100% eller mellem 1/3 eller 2/3 af selskabets samlede kapital og/eller stemmerettigheder.

Såfremt der ingen legale ejere er, som ejer mere end 5% af selskabets samlede kapital og/eller stemmerettigheder, skal dette oplyses.

Den 23. maj 2017 trådte Lov nr. 262 af 16. marts 2016 om indførelse af et register over reelle ejere i kraft. Dette betyder, at der senest pr. 1. december 2017 tillige skal ske registrering af selskabers reelle ejere i Det centrale register over reelle ejere.

Virksomhederne/selskaberne skal fremover indhente oplysninger om virksomhedens/selskabets ejere og deres rettigheder og på den baggrund foretage en konkret vurdering af, hvem der er virksomhedens/selskabets reelle ejere.

Følgende virksomheder/selskaber skal registrere oplysninger om de reelle ejere:

• Anpartsselskaber
• Aktieselskaber
• Partnerselskaber
• Iværksætterselskaber
• Kommanditselskaber
• Interessentskaber
• Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
• Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
• Finansielle virksomheder
• Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)

En reel ejer er i loven defineret som en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene og/eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. En reel ejer er altid en fysisk person. Der skal, ved opgørelse af reelt ejerskab, således ”ses igennem” eventuelle juridiske personer, så de fysiske personer, som i sidste ende har en tilstrækkelig del af kapitalen og/eller stemmerne, eller som på anden måde udøver kontrol, vil være de personer, der skal registreres som den pågældende virksomheds/selskabs reelle ejere.

En tilstrækkelig del af ejerandele og/eller stemmerettigheder svarer som udgangspunkt til, at en person ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden/selskabet. Dette er dog kun en indikation på reelt ejerskab.

En fysisk person kan også betragtes som reel ejer, hvis ejerandelen og/eller stemmerettighederne er 25 % eller mindre, f.eks., hvis en person direkte eller indirekte ejer 15 % af kapitalen, og samtidig har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.

Oplysningerne om reelle ejere registreres på Virk Indberet (https://indberet.virk.dk/) via ”Ændre virksomhed”.

Den 26. september 2017

 

Ferielovens altovervejende formål er at sikre alle lønmodtageres ret til betalt ferie. Loven er løbende blevet revideret og opdateret, men de grundlæggende principper om optjening- og afholdelse af ferie har ikke ændret sig væsentligt siden den første ferielov fra 1938.

På den baggrund blev der i 2015 nedsat et Ferielovsudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan der kan skabes en mere moderne ferielov, som er tilpasset nutidens arbejdsmarked, og som samtidig lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Det er hensigten, at det fremtidige feriesystem skal:

• Være mere gennemskueligt og sammenhængende for lønmodtageren uden at dette hæmmer jobmobiliteten.
• Være administrativt enkelt for arbejdsgivere både på det private og offentlige arbejdsmarked.
• Være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-retten.

Udvalget anbefaler bl.a., at feriereglerne ændres, så alle lønmodtagere kan holde betalt ferie allerede det første år på arbejdsmarkedet. Et betydeligt paradigmeskift efter næsten 70 år med forskudt ferie, er altså forventeligt, idet der indføres samtidighedsferie, hvor ferie optjenes og afholdes løbende, og ikke stærkt forskudt, som det er tilfældet i dag.

Ferielovsudvalget har den 22. august 2017 afgivet en betænkning til regeringen, der beskriver en ny ferielov i Danmark.

Forslag til ny ferielov forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2017.

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (i det følgende ”Hvidvaskloven”) er i dag trådt i kraft. Den tidligere gældende hvidvasklov er både omskrevet og opdateret.

Lovens hovedformål er at styrke indsatsen mod, at danske virksomheder og det finansielle system bliver misbrugt til hvidvask af penge og til terrorfinansiering.

Virksomheder og personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, skal, i lighed med de tidligere regler, gennemføre en række kundekendskabsprocedurer, inden, der etableres forretningsforbindelser med kunder.

Kundekendskabskravene omfatter blandt andet:

• Identifikation og legitimation af kunden, reelle ejere og eventuelle fuldmægtige, som handler på vegne af kunden
• Klarlæggelse af ejer- og kontrolstruktur
• Indhentelse af oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang
• Løbende overvågning af kundeforholdet.

De virksomheder og personer, der er omfattet af Hvidvaskloven, skal – også i tilfælde med begrænset risiko – gennemføre alle kundekendskabskravene. Procedurens omfang kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering baseret på oplysninger om kundeforholdets formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt de faktorer, som fremgår af bilag 2 og 3, der potentielt kan indebære en begrænset eller øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Kravene til kundekendskabsprocedurer skærpes, hvis der er tale om kunder, der klassificeres som ”højrisiko”, eksempelvis politisk eksponerede personer (personer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers nærtstående eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere). Omvendt vil kundekendskabsprocedurerne lempes, hvis kunderne klassificeres som ”lavrisiko”. Kundekendskabsprocedurens omfang skal fremover således baseres på risikovurderingen af det enkelte kundeforhold.

Concilio & Co er – i lighed med andre advokatfirmaer – omfattet af reglerne i Hvidvaskloven. Det betyder, at vi har pligt til at indrette vores virksomhed, så både advokater og andre ansatte er i stand til at identificere sager eller sagsgange, som kan give anledning til mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Hvidvaskloven stiller også krav om, at vi i visse sager indhenter og opbevarer dokumentation for klientens identitet (i form af enten pas, kørekort eller lign.)

Godtgørelse på 9 måneders løn (eller kr. 450.000,00) i henhold til Lligebehandlingslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 2, jf. § 9, til en medarbejder, som blev afskediget fra jobbet efter kort tids ansættelse. Ifølge virksomheden var opsigelsen begrundet i virksomhedens dårligt økonomi. Virksomheden gik da også senere konkurs, om end det lykkedes at få solgt en væsentlig del af denne til en ny ejer.

Det måtte efter bevisførelsen antages, at antallet af medarbejdere på det pågældende kontor ikke reelt var blevet reduceret i forbindelse med opsigelsen, ligesom arbejdsgiveren ikke havde bevist, at det havde været nødvendigt at opsige netop hende og ikke andre.

Dommen slår fast, hvad vi allerede ved, nemlig at det er meget vanskeligt for en virksomhed at løfte bevisbyrden i sager om opsigelse af gravide medarbejdere eller medarbejdere på barselsorlov – selv når der er tale om en virksomhed, der har så store økonomiske vanskeligheder, at virksomheden går konkurs. Resultatet havde formentlig været anderledes, hvis virksomheden havde kunne dokumentere, at medarbejderstaben de facto var blevet reduceret (betragteligt).