De nye regler om registrering af selskabers/virksomheders reelle ejere pr. 23. maj 2017 – Registrering skal være foretaget senest 1. december 2017.

Fra december 2014 har aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, partnerselskaber samt Det europæiske aktieselskab (SE) skulle registrere såkaldte legale ejere, det vil sige direkte ejere, der har 5% eller mere af selskabets kapitalandele og/eller stemmerettigheder, i Det Offentlige Ejerregister.

Oplysningerne skal opdateres, hver gang en legal ejers kapitalandele og/eller stemmerettigheder krydser grænsen mellem 5%, 10%, 15%, 20%, 25%, 50%, 90% eller 100% eller mellem 1/3 eller 2/3 af selskabets samlede kapital og/eller stemmerettigheder.

Såfremt der ingen legale ejere er, som ejer mere end 5% af selskabets samlede kapital og/eller stemmerettigheder, skal dette oplyses.

Den 23. maj 2017 trådte Lov nr. 262 af 16. marts 2016 om indførelse af et register over reelle ejere i kraft. Dette betyder, at der senest pr. 1. december 2017 tillige skal ske registrering af selskabers reelle ejere i Det centrale register over reelle ejere.

Virksomhederne/selskaberne skal fremover indhente oplysninger om virksomhedens/selskabets ejere og deres rettigheder og på den baggrund foretage en konkret vurdering af, hvem der er virksomhedens/selskabets reelle ejere.

Følgende virksomheder/selskaber skal registrere oplysninger om de reelle ejere:

  • Anpartsselskaber
  • Aktieselskaber
  • Partnerselskaber
  • Iværksætterselskaber
  • Kommanditselskaber
  • Interessentskaber
  • Virksomheder med begrænset ansvar (AMBA, FMBA, SMBA)
  • Fonde (erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende)
  • Finansielle virksomheder
  • Europæiske virksomhedsformer (SE, SCE, EØFG)

En reel ejer er i loven defineret som en fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af ejerandelene og/eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler. En reel ejer er altid en fysisk person. Der skal, ved opgørelse af reelt ejerskab, således ”ses igennem” eventuelle juridiske personer, så de fysiske personer, som i sidste ende har en tilstrækkelig del af kapitalen og/eller stemmerne, eller som på anden måde udøver kontrol, vil være de personer, der skal registreres som den pågældende virksomheds/selskabs reelle ejere.

En tilstrækkelig del af ejerandele og/eller stemmerettigheder svarer som udgangspunkt til, at en person ejer eller kontrollerer mere end 25 % af virksomheden/selskabet. Dette er dog kun en indikation på reelt ejerskab.

En fysisk person kan også betragtes som reel ejer, hvis ejerandelen og/eller stemmerettighederne er 25 % eller mindre, f.eks., hvis en person direkte eller indirekte ejer 15 % af kapitalen, og samtidig har ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer.

Oplysningerne om reelle ejere registreres på Virk Indberet (https://indberet.virk.dk/) via ”Ændre virksomhed”.

Den 26. september 2017

 

NY ADRESSE PR. 15. OKTOBER 2017

Vi kan med glæde oplyse, at Concilio & Co pr. den 15. oktober 2017 flytter til nye, flotte lokaler i Hellerup. I løbet af efteråret 2017 udvider vi, og byder nye kolleger velkomne. På den måde får vi mulighed for at tilbyde specialiseret rådgivning inden for endnu flere retsområder. Fremover kan vi i øvrigt tilbyde […]

NY FERIELOV PÅ VEJ

Ferielovens altovervejende formål er at sikre alle lønmodtageres ret til betalt ferie. Loven er løbende blevet revideret og opdateret, men de grundlæggende principper om optjening- og afholdelse af ferie har ikke ændret sig væsentligt siden den første ferielov fra 1938.

På den baggrund blev der i 2015 nedsat et Ferielovsudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan der kan skabes en mere moderne ferielov, som er tilpasset nutidens arbejdsmarked, og som samtidig lever op til Danmarks internationale forpligtelser.

Det er hensigten, at det fremtidige feriesystem skal:

  • Være mere gennemskueligt og sammenhængende for lønmodtageren uden at dette hæmmer jobmobiliteten.
  • Være administrativt enkelt for arbejdsgivere både på det private og offentlige arbejdsmarked.
  • Være i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder navnlig EU-retten. Det bemærkes i den forbindelse, at Europa-Kommissionen har sat spørgsmålstegn ved, om den gældende ferieordning er i overensstemmelse med EU-retten.

Udvalget anbefaler bl.a., at feriereglerne ændres, så alle lønmodtagere kan holde betalt ferie allerede det første år på arbejdsmarkedet. Et betydeligt paradigmeskift efter næsten 70 år med forskudt ferie, er altså forventeligt, idet der indføres samtidighedsferie, hvor ferie optjenes og afholdes løbende, og ikke stærkt forskudt, som det er tilfældet i dag.

Ferielovsudvalget har den 22. august 2017 afgivet en betænkning til regeringen, der beskriver en ny ferielov i Danmark.

Forslag til ny ferielov forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2017.

Ny lov om ægtefællers økonomiske forhold (den 1. august 2017)

En ny lov om ægtefællers økonomiske forhold forventes at træde i kraft den 1. januar 2018. Loven træder i stedet for Lov om ægteskabets retsvirkninger. Der er tale om en – delvis – gennemførelse af Retsvirkningslovsudvalgets betænkning nr. 1552/2015.

Med den nye lov Indføres nye

  • Særejeformer (sumsæreje og sumdeling)
  • Regler om fordeling af gæld på særeje og delingsformue og adgang til at indgå aftaler herom
  • Regler om lovvalg for ægtefæller med tilknytning til udlandet (og adgang til at indgå lovvalgsaftaler)
  • Regler med konsekvenser for særeje, som er bestemt af tredjemand (arv eller gave)

Desuden afskaffes kravet om ægtepagt ved gaver mellem ægtefæller, hvilket navnlig får betydning for ægtefællernes kreditorer.

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) (den 26. juni 2017)

Ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (i det følgende ”Hvidvaskloven”) er i dag trådt i kraft. Den tidligere gældende hvidvasklov er både omskrevet og opdateret.

Lovens hovedformål er at styrke indsatsen mod, at danske virksomheder og det finansielle system bliver misbrugt til hvidvask af penge og til terrorfinansiering.

Virksomheder og personer, som er omfattet af Hvidvaskloven, skal, i lighed med de tidligere regler, gennemføre en række kundekendskabsprocedurer, inden, der etableres forretningsforbindelser med kunder.

Kundekendskabskravene omfatter blandt andet:

  • Identifikation og legitimation af kunden, reelle ejere og eventuelle fuldmægtige, som handler på vegne af kunden
  • Klarlæggelse af ejer- og kontrolstruktur
  • Indhentelse af oplysninger om forretningsforbindelsens formål og tilsigtede omfang
  • Løbende overvågning af kundeforholdet.

De virksomheder og personer, der er omfattet af Hvidvaskloven, skal – også i tilfælde med begrænset risiko – gennemføre alle kundekendskabskravene. Procedurens omfang kan dog gennemføres ud fra en risikovurdering baseret på oplysninger om kundeforholdets formål, omfang, regelmæssighed og varighed samt de faktorer, som fremgår af bilag 2 og 3, der potentielt kan indebære en begrænset eller øget risiko for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Kravene til kundekendskabsprocedurer skærpes, hvis der er tale om kunder, der klassificeres som ”højrisiko”, eksempelvis politisk eksponerede personer (personer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers nærtstående eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere). Omvendt vil kundekendskabsprocedurerne lempes, hvis kunderne klassificeres som ”lavrisiko”. Kundekendskabsprocedurens omfang skal fremover således baseres på risikovurderingen af det enkelte kundeforhold.

Concilio & Co er – i lighed med andre advokatfirmaer – omfattet af reglerne i Hvidvaskloven. Det betyder, at vi har pligt til at indrette vores virksomhed, så både advokater og andre ansatte er i stand til at identificere sager eller sagsgange, som kan give anledning til mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Hvidvaskloven stiller også krav om, at vi i visse sager indhenter og opbevarer dokumentation for klientens identitet (i form af enten pas, kørekort eller lign.)

Ny Markedsføringslov (den 25. april 2017)

Folketinget har i dag vedtaget en ny markedsføringslov. Loven træder i kraft den 1. juli 2017.

Den nye Markedsføringslov indeholder ikke markante ændringer, men en række tiltag, som har til formål at

  • Skabe klarhed for forbrugere og virksomheder omkring deres rettigheder og pligter, når markedsføringen sker på Internettet, herudner via sociale medier som f.eks. Facebook, Twitter og via bloggere,
  • Give virksomhederne en bedre mulighed for at sende e-mailreklamer om produkter inden for den samme produktkategori, som en forbruger allerede har købt produkter inden for – forudsat at forbrugeren har accepteret dette,
  • Forbedre gennemsigtigheden på lånemarkedet (f.eks. skal den enkelte forbruger have brugbare oplysninger om f.eks. det konkrete billån, som vedkommende kan optage hos bilforhandleren, i form af oplysninger om lånets årlige omkostninger i procent (ÅOP), gebyrer mv.)

Det er forventeligt, at Markedsføringsloven allerede i 2018 bliver ændret på flere væsentlige områder; Bl.a. vil ”spamreglerne” formentlig blive fjernet, da EU arbejder på en ny e-privacy-forordning, der vil regulere brugen af cookies og spam. Desuden vil reglerne om erhvervshemmeligheder forventeligt udgå, da sådanne fremover bliver optaget i en ny lov om forretningshemmeligheder. Concilio & Co følger nøje med i lovgivningsarbejdet, og holder vores klienter orienteret herom.

Dom fra Vestre Landsret vedr. opsigelse af gravid medarbejder (UfR 2017.2291 V) (den 20. april 2017)

Godtgørelse på 9 måneders løn (eller kr. 450.000,00) i henhold til Lligebehandlingslovens § 16, stk. 4, jf. stk. 2, jf. § 9, til en medarbejder, som blev afskediget fra jobbet efter kort tids ansættelse. Ifølge virksomheden var opsigelsen begrundet i virksomhedens dårligt økonomi. Virksomheden gik da også senere konkurs, om end det lykkedes at få solgt en væsentlig del af denne til en ny ejer.

Det måtte efter bevisførelsen antages, at antallet af medarbejdere på det pågældende kontor ikke reelt var blevet reduceret i forbindelse med opsigelsen, ligesom arbejdsgiveren ikke havde bevist, at det havde været nødvendigt at opsige netop hende og ikke andre.

Dommen slår fast, hvad vi allerede ved, nemlig at det er meget vanskeligt for en virksomhed at løfte bevisbyrden i sager om opsigelse af gravide medarbejdere eller medarbejdere på barselsorlov – selv når der er tale om en virksomhed, der har så store økonomiske vanskeligheder, at virksomheden går konkurs. Resultatet havde formentlig været anderledes, hvis virksomheden havde kunne dokumentere, at medarbejderstaben de facto var blevet reduceret (betragteligt).

Advokat Vivian Petersen underviser i Omstrukturering – med selskabsretligt og skatteretligt udgangspunkt

Efteruddannelse for advokater:

Advokat Vivian Petersen underviser sammen statsaut. revisor Asger Lehmann Høj fra Beierholm den 19. maj 2017 i Omstrukturering – med selskabsretligt og skatteretligt udgangspunkt.

Formålet med kurset er at give kursusdeltageren et overblik over og en indføring i reglerne om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver i Selskabsloven og Fusionsskatteloven. Ligeledes vil relevante domme, afgørelser mv. blive omtalt. 

Se nærmere her.

ULOVLIGT AT KOPIERE FRA HJEMMESIDER (den 13. maj 2016)

Ny dom fra Østre Landsret: Ulovligt at kopiere fra hjemmesider – selv tekniske vejledninger er beskyttet som værker efter ophavsretsloven

Landsretten har ved dom af den 4. april 2016 sat punktum i en principiel sag om kopiering fra en hjemmeside. Sagen indledtes helt tilbage i sommeren 2013:

En virksomhed, der importerede udstyr til overvågning, oplevede, at en konkurrent havde kopieret tekster og hjemmesidebaggrund fra deres hjemmeside.

Da sagen kom for Fogedretten i 2013 var der ikke længere tale om kopiering, men om nærgående efterligning – både med hensyn til tekster og hjemmesidebaggrund.

I praksis havde denne eftergørelse medført en del forveksling af de to hjemmesider til stor gene for virksomheden.

Forvekslingen blev forstærket af det forhold, at konkurrenten tillige havde registreret et domænenavn, der var meget lig virksomhedens domænenavn. Den eneste forskel var en bindestreg i domænenavnet.

Konkurrenten gjorde under sagen gældende, at de pågældende tekster efter deres art ikke kunne være beskyttet. For en del af teksternes vedkommende var der tale om teknisk prægede vejledninger (om brugen af udstyret).

Konkurrenten gjorde endvidere gældende, at den pågældende hjemmesidebaggrund var så ordinær, at den heller ikke var beskyttet (en gråtonet baggrund med ordene ”FOSCAM DANMARK” skrevet med skråt på baggrunden).

Fogedretten afgjorde foreløbigt sagen til fordel for virksomheden og nedlagte forbud mod de eftergjorde tekster og hjemmesidebaggrund.

Den efterfølgende dom ved Sø- og Handelsretten endte med det samme resultat. Retten udtalte, at de tekniske tekster havde såkaldt ”værkshøjde” og derfor var beskyttet efter ophavsretsloven. Det forhold, at konkurrentens efterligninger ikke længere var rene kopier, gjorde ingen forskel.

Konkurrenten blev dømt for at have overtrådt ophavsretsloven og markedsføringsloven. Det samme blev resultatet med hensyn til den eftergjorte hjemmesidebaggrund. Konkurrenten blev endvidere dømt til at overføre sit domænenavn til virksomheden. Konkurrenten blev dømt til at betale erstatning og vederlag for krænkelser samt pålagt en bøde.

Østre Landsret stadfæstede med samme begrundelse Sø- og Handelsrettens dom. Sø- og Handelsrettens dom, der er mest udførlig, kan læses her:

FLYPASSAGERERS RETTIGHEDER (den 4. april 2016)

HØJESTERET fastslår, at flypassagerer har ret til kompensation i tilfælde af forsinkelse som følge af tekniske fejl

Højesteret har den 4. april 2016 afsagt 2 principielle domme, som fastslår, at flypassagerer har ret til kompensation i tilfælde af forsinkelse som følge af tekniske fejl.

Advokat Eva Persson/Concilio & Co har repræsenteret de i alt 12 passagerer i de 2 sager.

Der er tale om en fortolkning af Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af 11. februar 2004, som fastslår, at passagerer på aflyste og forsinkede flyafgange er berettigede til kompensation, medmindre der er tale om ”usædvanlige omstændigheder”.

Med dommene fastslår Højesteret, at tekniske fejl ikke som udgangspunkt kan henføres til undtagelsesbestemmelsen i forordningens artikel 5, stk. 3, som netop vedrører ”usædvanlige omstændigheder”. Derfor tilkendes hver af passagererne Euro 400,00 i kompensation fra flyselskabet.

Højesteret har ikke tidligere taget stilling til rækkevidden af begrebet ”usædvanlige omstændigheder”, og dommene er således de første af deres art.

Med dommene fra Højesteret må det nu ligge fast, at ”usædvanlige omstændigheder” skal fortolkes synonymt med ”force majeure”. Det forhold, at en teknisk fejl opstår pludseligt (og har skabt uforudsete sikkerhedsproblemer) og ikke kan tilskrives manglende vedligeholdelse, konstituerer ikke i sig selv en ”usædvanlig omstændighed” i forordningens forstand. Der afgørende er, om en teknisk fejl ligger inden- eller udenfor selskabets sædvanlige aktivitetsudøvelse.

Det må antages, at det nu af landets øverste domstol er slået fast – som EU-Domstolen også har gjort det – at begrebet ”usædvanlige omstændigheder” er reserveret til begivenheder som følge af f.eks. sabotage eller terrorhandlinger.

Dommene fra Højesteret findes her:

Kontakt

Advokat Eva Persson