Der blev den 11. maj 2021 af Retten i Glostrup truffet afgørelse i 7 principielle sager, som var anlagt af borgere i Gladsaxe Kommune i anledning af kommunens behandling af deres personoplysninger. For de 7 sagsøgere førte jeg sagerne, som er de første af deres art i Danmark vedr. Persondataforordningen (af de fleste måske bedre kendt som ”GDPR”).

Baggrunden for sagerne er, at der i november/december 2018 blev stjålet 4 bærbare computere fra Gladsaxe Kommunes rådhus. På den ene computer var der gemt et regneark med personoplysninger om 20.620 borgere, herunder de 7 sagsøgere, som var udarbejdet af kommunen til brug for kontrol af mellemkommunal refusion. Computerens harddisk var ikke krypteret, og lagringen af regnearket på lokaldrevet var en overtrædelse af kommunens egen sikkerhedspolitik.

De 7 borgere (på nær én) var alle registreret i regnearket med fulde navn, adresse og CPR-nummer, og for visse af dem, var der desuden oplysninger om modtagelse af boligtilskud. 5 af borgerne var desuden registreret med helbredsoplysninger af forskellig art – én af borgerne tilmed, fejlagtigt, registreret med tilknytning til en institution for psykisk syge. Én af de 7 borgere, som stod anført i regnearket med fulde navn og adresse samt CPR-nr., har adressebeskyttelse som følge af en konkret risiko. To af borgerne har i øvrigt efterfølgende været udsat for identitetstyveri – den ene af dem har tilmed fået tømt sin bankkonto.

Under sagen afgav 4 af borgerne partsforklaring, og efter min opfattelse var det helt åbenbart, at de alle har været – og stadig er – ekstremt påvirket af hændelsen, som har været en stor psykisk belastning. Også større, end jeg nogensinde har forestillet mig, og deres forklaringer gjorde virkelig indtryk på mig.

Under sagen gjorde jeg på vegne de 7 borgere gældende, at de er berettiget til tort-godtgørelse i henhold til Persondataforordningens art. 82, som bærer overskriften ”Ret til erstatning og erstatningsansvar”. Af bestemmelsens stk. 1 fremgår det, at ”enhver, som har lidt materiel eller immateriel skade som følge af en overtrædelse af [Persondataforordningen], [har] ret til erstatning for den forvoldte skade fra den dataansvarlige eller databehandleren.” I Databeskyttelseslovens § 40 er der en (nærmest) ordret gengivelse af art. 82, stk. 1.

Gladsaxe Kommunes advokat hævdede – bl.a. med henvisning til den danske betænkning (Betænkning nr. 1565/2017 – ”Databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning”) – at der i art. 82, stk. 1 alene er hjemmel til godtgørelse for økonomisk tab. Det samme (forkerte) ræsonnement finder vi da også i juridiske lærebøger vedr. Persondataforordningen.

Ikke desto mindre fik mine klienter medhold i, at Gladsaxe Kommune ikke har haft den fornødne behandlingssikkerhed, samt medhold i, at der er hjemmel i Databeskyttelsesforordningens art. 82, stk. 1, til godtgørelse for ikke økonomisk skade.

De 3 dommere var således enige med mig i min vurdering af det EU-retlige skadebegreb og mine henvisninger til f.eks. EU-Domstolens dom af 12. marts 2002 (sag C-168/00), som omhandler en præjudiciel forelæggelse om fortolkningen af art. 5 i Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 (”Pakkerejsedirektivet”), og EU-Domstolens dom af 24. oktober 2013 (sag C-277/12), som vedrører et barns ret til erstatning for immateriel skade i anledning af et trafikuheld, hvor begge forældre omkom, er gengivet i dommens præmisser.

Det bemærkes dog, at en immateriel skade kan føre til et økonomisk tab, og juridisk set er der således ikke sammenfald mellem sondringen materiel/immateriel og økonomisk/ikke-økonomisk.

Således blev det altså at de 3 dommere i en enstemmig afgørelse fastslået:

”Der er i Databeskyttelsesforordningen ikke præambelbetragtninger eller bestemmelser, som giver holdepunkter for at lægge til grund, at EU-lovgiver med bestemmelsen i artikel 82, stk. 1, har villet begrænse retten til erstatning således, at der kun kan kræves erstatning for økonomisk tab. Derimod fastslås det udtrykkeligt i præambelbetragtning nr. 146, at begrebet ”skade” bør fortolkes bredt i lyset af retspraksis ved Domstolen, således at det fuldt ud afspejler formålene for forordningen.

Herefter og når henses til beskyttelseshensynene i databeskyttelsesforordningen, må forordningens artikel 82, stk. 1, fortolkes således, at bestemmelsen også omfatter erstatning/godtgørelse for ikke-økonomisk skade.”

Dette er selvsagt meget tilfredsstillende, og en hel rigtig afgørelse.

Til trods for denne principielle sejr til borgerne, nåede retten imidlertid samtidig frem til, at borgerne ikke konkret har været udsat for en sådan krænkelse, at der er grundlag for at fastslå, at de er berettiget til godtgørelse efter bestemmelsen.

Denne anden del af dommen mener jeg, er afgørende forkert, da Danmark er forpligtet til at fortolke unionsretlige begreber og legaldefinitioner i EU-retten EU-konformt.

Denne forpligtelse blev udtrykkeligt bekræftet af Domstolen i Google Spain-sagen (C-131/12), og forpligtelsen må anses for at være blevet skærpet med Databeskyttelsesforordningens vedtagelse. Ét af hovedformålene med forordningen var netop at imødegå den fragmentering, der var opstået under det tidligere Databeskyttelsesdirektiv, herunder at opnå en mere konsekvent og ensartet retsstilling, jf. præambelbetragtning nr. 9 og 10 i Databeskyttelsesforordningen.

Af Databeskyttelsesforordningen fremgår det helt eksplicit, at formålet er at ”sikre et ensartet og højt niveau for beskyttelse af fysiske personer” (min understregning).

Når domstole i Storbritannien, Tyskland, Østrig og Holland således allerede har fastslået, at der er hjemmel i Databeskyttelsesforordningens artikel 82 til tort-godtgørelse, og samtidig har sat ”barren” for, hvornår krænkelsen er så stor, at man er berettiget til tort-godtgørelse, relativt lavt, giver det ikke mening, at ingen af de 7 borgere i Danmark har krav på en vis tort-godtgørelse, evt. blot af mere symbolsk værdi. Efter min opfattelse, burde i hvert fald de 5 af borgerne være tilkendt en sådan.

Det er min opfattelse, at Retten i Glostrup foretager en u-lovhjemlet, alt for stram og ikke EU-konform fortolkning af artikel 82, stk. 1, når ”barren” for godtgørelse – formentlig fordi, det er svært at løsrive sig fra danske retstraditioner og den praksis, der allerede foreligger i henhold til Erstatningsansvarslovens § 26 – sættes så højt, at beskyttelsen de facto bliver illusorisk.

Jeg skal understrege, at sagerne her ikke handler om, at vi skal have en retsstilling i Danmark, hvor dusør-jægere og lykkeriddere kan kræve uforholdsmæssige erstatningsbeløb, hvis de udsættes for brud på persondatasikkerheden.

Vi skal ikke have amerikanske tilstande. Det vil simpelthen ikke passe til vores retstradition i Danmark, hvis de 7 borgere bliver tilkendt halve årsindtægter som følge af databruddet. Der skal naturligvis være en rimelig bagatelgrænse.

Men for borgerne i Gladsaxe Kommune vil det betyde alverden, at modtage en anerkendelse af, at det ikke er rimeligt, at deres personoplysninger til evig tid – potentielt – vil være til rådighed for mennesker, vi utvivlsomt ved, er kriminelle. De har krav på et ”plaster på såret” for krænkelsen, og vi ved nu, er der er hjemmel hertil i art. 82.

Det er forventeligt, at EU-Domstolen inden for kort tid bliver mødt med et præjudicielt spørgsmål vedr. art. 82, stk. 1, herunder et spørgsmål (formentligt fra Tyskland) om, hvorvidt der ved tilkendelsen af tort-godtgørelse gælder en bagatelgrænse (og – forhåbentligt – nogenlunde, hvor den så ligger). I hvert fald visse af de 7 sager bliver anket til landsretten, og det er således ikke usandsynligt, at disse bliver udsat på besvarelsen af sådanne præjudicielle spørgsmål.

Corona-krise og ”hjælpepakker”

(den 17. marts 2020)

Som følge af Covid-19 er der vedtaget flere ”hjælpepakker” til det private erhvervsliv.

Den første ”hjælpepakke” forlænger/udskyder fristerne for danske virksomheders betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Større virksomheder, som indberetter og betaler månedlig moms, får desuden forlænget/udskudt fristen for betaling af moms.

Den anden ”hjælpepakke” giver arbejdsgivere en udvidet ret til refusion for løn eller sygedagpenge, der bliver udbetalt til lønmodtagere, der er fraværende som følge af covid-19. Desuden får selvstændige erhvervsdrivende en udvidet ret til sygedagpenge for eget fravær.

Den første og anden ”hjælpepakke” er stillet som Lovforslag L-134 og L-135 den 13. marts 2020, og er i dag blevet vedtaget af Folketinget.

Den tredje ”hjælpepakke” består af en såkaldt ”trepartsaftale”, som blev indgået mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter den 14. marts 2020. Aftalen berettiger virksomheder, der oplever ordrenedgang som følge af COVID-19, og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, til at få delvis refusion for afholdte lønudgifter i op til tre måneder.

Vi giver dig her et samlet overblik over dine rettigheder, hvis du driver selvstændig virksomhed.

Hjælpepakke 1:

Udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

De fleste virksomheder i Danmark afregner indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Opkrævningslovens § 2, stk. 5, dvs. at indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forfalder til betaling den 1. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden og skal indbetales senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden.

For sådanne – sædvanligvis mindre virksomheder – forlænges/udskydes fristerne for betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i 5 måneder for så vidt angår månederne april-juni 2020.

Eksempel:

  • Betalingsfristen vedr. april-lønnen 2020 udskydes til den 10. september 2020.
  • Betalingsfristen vedr. maj-lønnen 2020 udskydes til den 12. oktober 2020.

For virksomheder med større lønforpligtelser, forfalder indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sædvanligvis til betaling den sidste hverdag (bankdag) i den måned, som indkomsten vedrører. Sådanne virksomheder er omfattet af reglerne om fremrykket angivelse og afregning, jf. Opkrævningslovens § 2, stk. 6.

Folketingets ”hjælpepakke” betyder for sådanne virksomheder at fristerne for betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for så vidt angår månederne april-juni 2020 forlænges/udskydes til sidste bankdag i den fjerde måned efter den måned, som indkomsten vedrører.

Eksempel:

  • Betalingsfristen vedr. april-lønnen 2020 udskydes til ultimo august 2020.
  • Betalingsfristen vedr. maj-lønnen 2020 udskydes til ultimo september 2020.

Udskydelse af moms

Regeringens ”hjælpepakke” betyder derudover, at betalingsfristen for virksomheder, der afregner moms månedligt (dvs. virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger kr. 50 mio.) udskydes for månederne marts 2020 til og med maj 2020 til den 25. i den anden måned efter afgiftsperiodens udløb.

Foreløbigt er der ingen regler om udskydelse af momsen for sådanne virksomheder, som betaler kvartalvis eller halvårig moms, jf. Momslovens § 57, stk. 3 og 4.

Lovforslag L 134 er i dag blevet vedtaget i Folketinget.

Hjælpepakke 2:

I Lov om sygedagpenge (”Sygedagpengeloven”) er der desuden blevet indsat nye bestemmelser om udvidet ret for arbejdsgivere til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af covid-19.

Efter gældende regler har arbejdsgivere som udgangspunkt først ret til sygedagpengerefusion efter de første 30 kalenderdage (”arbejdsgiverperioden”). Selvstændige erhvervsdrivende har som udgangspunkt ikke ret til sygedagpenge for de første 2 ugers fravær (”egenperioden”).

Med de helt nye regler i Sygedagpengeloven får arbejdsgiverne for det første ret til refusion i arbejdsgiverperioden, hvis lønmodtageren rammes af covid-19 eller sættes i karantæne, isolation og lign. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende, som får ret til sygedagpenge i egenperioden, hvis de rammes af covid-19 eller sættes i karantæne, isolation og lign.

Der gælder helt særlige korte frister for anmeldelse af fraværet til kommunen (helt ned til 3 uger efter første fraværsdag). Vi hjælper dig selvfølgelig gerne med anmeldelserne.

Hjælpepakke 3:

Endelig er der vedtaget en tredje ”hjælpepakke” i form af en såkaldt ”trepartsaftale” mellem Regeringen og arbejdsmarkedets parter, som omfatter lønkompensation.

Aftalen berettiger virksomheder, der oplever ordrenedgang og/eller færre kunder som følge af COVID-19, og derfor ikke kan beskæftige deres medarbejdere, til at få delvis refusion for afholdte lønudgifter i op til tre måneder.

Virksomhederne forpligter sig til ikke at afskedige medarbejdere af økonomiske årsager i den periode, hvor de modtager kompensationen.

Aftalen gælder for virksomheder, der står over for at skulle varsle afskedigelser af mindst 30 % af deres medarbejdere eller flere end 50 ansatte.

Hvis en afskedigelsestruet medarbejder bliver omfattet af aftalen om lønkompensation, skal medarbejderen anvende fem ferie- eller afspadseringsdage. I de dage, får virksomheden ikke kompensation. Har vedkommende medarbejder ikke opsparet ferie eller afspadsering, skal vedkommende holde fri uden løn.

Den statslige lønkompensation vil udgøre 75 % af de samlede lønudgifter for de omfattede medarbejderes løn månedligt. Dog maksimalt kr. 23.000 pr. måned pr. fuldtidsansat (for timelønnede udgør den statslige lønkompensation 90 %, dog maksimalt kr. 26.000 pr. måned).

Ordningen er bevidst lavet på den måde, at alle bidrager; Staten og virksomhederne sikrer, at medarbejdere, som ellers stod over for en afskedigelse, kan beholde deres arbejde. Medarbejderne bidrager med 5 ferie- eller afspadseringsdage.

______________________________________________________________________________________________________

Hos Concilio & Co advokatfirma har vi altid rådgivet små- og mellemstore virksomheder. Lige nu, er det bl.a. ”hjælpepakkerne”, som optager vores klienter, og dermed også os.

Kontakt os, hvis du vil vide mere om ”hjælpepakkernes” betydning for dig og din virksomhed. Vi ønsker at bidrage til, at Danmark og alle de mange små- og mellemstore virksomheder klarer sig gennem krisen. Derfor tilbyder vi alle små- og mellemstore virksomheder et gratis telefonisk møde ang. ”hjælpepakkerne”.

Vi står til rådighed telefonisk hver dag.

Advokat Martin Hector optaget i Gældsstyrelsens advokatpanel

Vi er stolte over at kunne annoncere, at advokat Martin Hector er blevet optaget i Gældsstyrelsens advokatpanel i konkurssager.

Gældsstyrelsen vil således benytte Martin Hector som kurator i udvalgte sager, hvor det offentlige er konkursrekvirent.

Martin Hector har betydelig erfaring som kurator, behandling af rekonstruktionssager samt førelse af omstødelsessager for særligt pengeinstitutter, og det har nu banet vejen til den anerkendte optagelse.

Martin Hector ønskes stort tillykke.

Med virkning fra den 1. april 2019 er der indført en række større ændringer i allerede gældende love, f.eks. Forældreansvarsloven, Ægteskabsloven, Børnebidragsloven, Børneloven og Retsplejeloven. Desuden er der vedtaget en helt ny lov – Lov 2018-12-27 nr. 1702 om Familieretshuset (i det følgende ”Familieretshusloven”).

Ændringerne har til formål at ændre strukturen og processen i det familieretlige sagsbehandlingssystem, men også at gennemføre nye materielle regler.

De strukturelle/processuelle ændringer

Pr. den 1. april 2019 er der etableret en hel ny myndighed under Børne- og Socialministeriet, som kaldes ”Familieretshuset”. Familieretshuset træder i stedet for det, der før har heddet ”Statsforvaltningen” (og – for endnu længere tid siden – ”Statsamtet”).

I Familieretshuset skal der fremover ske behandling af de fleste familieretlige sager, herunder sager om separation og skilsmisse samt sager vedrørende børn, f.eks. om forældremyndighed, bopæl, samvær og børnebidrag.

Familieretshuset er opdelt i 9 afdelinger, som er fordelt over hele landet, f.eks. i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Hovedkontoret ligger i Aabenraa. Familieretshusets opgaver, kompetencer, sagsbehandling og organisation er reguleret af Familieretshusloven.

Alle sager starter nu i Familieretshuset, hvor de visiteres til behandling. Det betyder, at man som forældre kun skal henvende sig ét sted. Når en sag kommer ind, screenes den, hvorefter den visiteres til et af tre sagsbehandlingsspor: Et grønt ”spor”, hvis der er tale om enkle sager (”§ 5-sagerne”), et gult ”spor”, hvis der er tale om mindre enkle sager (”§ 6-sagerne”) og endelig et rødt ”spor”, hvis der er tale om komplekse sager (”§ 7-sagerne”). Paragrafhenvisningerne relaterer sig til Familieretshusloven.

Med de tre spor er det målet, at systemet skal kunne rumme de forskellige behov, forældre kan have, og den variation, der er i sagernes tyngde – fra de sager, hvor forældrene samarbejder uden problemer, til sager med alvorlige konflikter. De enkle § 5-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 8, de mindre enkle § 6-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 9 og de komplekse § 7-sager behandles efter Familieretshuslovens kap. 10.

Som supplement til Familieretshuset er der nedsat en hel ny afdeling i hver af byretterne, som benævnes ”Familieretten”.

De nye materielle regler

Med de nye regler ønsker man bl.a.

  1. At indføre særlige regler om skilsmisse for ægtefæller med børn under 18 år (indførelse af obligatorisk ”refleksionsperiode” på 3 måneder og krav om gennemførelse af et digitalt forløb (”SES”))
  2. Ai indføre automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes samlivsophævelse
  3. Give forældre mulighed for at aftale delt bopæl
  4. At styrke børnenes rettigheder

Indførelse af særlige regler om skilsmisse for ægtefæller
med børn under 18 år (ad 1)

I det nye familieretlige system indføres en refleksionsperiode på 3 måneder. Det betyder, at ægtefæller med fælles børn under 18 år som udgangspunkt ikke længere kan blive skilt med det samme. Hvis årsagen til skilsmissen er vold, seksuelle overgreb, utroskab, bigami (dobbeltægteskab), børnebortførelse eller 2-års adskillelse på grund af uoverensstemmelser, kan skilsmisse dog meddeles uden iagttagelse af refleksionsperioden.

I refleksionsperioden skal ægtefællerne gennemføre et obligatorisk digitalt forløb, som kaldet ”SES” (samarbejde efter skilsmisse). Det giver blandt andet forældrene viden om barnets reaktion i forbindelse med skilsmissen. Forældre kan ikke opnå skilsmisse, medmindre de har gennemført forløbet.

Automatisk delt bopæl i tre måneder efter forældrenes
samlivsophævelse (ad 2)

Er forældre (både gifte og ugifte) med fælles forældremyndighed uenige om, hvor barnet skal bo, skabes der i brudsituationen ro om barnets bopælsforhold, ved at forældrene pålægges at dele barnets bopæl i en overgangsperiode på 3 måneder. Det betyder, at forældrene i 3 måneder efter samlivsophævelsen ikke kan starte en sag om bopæl i Familieretshuset. Der kan dog søges om samvær.

Reglen om automatisk delt bopæl i tre måneder gælder ikke, hvis begge forældre flytter fra det fælles hjem, eller hvis afgørende hensyn til barnet taler imod det, f.eks. ved bekymring om vold eller seksuelle krænkelser.

Mulighed for at aftale delt bopæl (ad 3)

Men en ny § 18a i Forældreansvarsloven er der indført nye regler, som gør det muligt for forældre med fælles forældremyndighed at aftale, at barnet har bopæl hos dem begge.

Hverken Familieretshuset eller Familieretten kan træffe afgørelse om delt bopæl, da delt bopæl alene kan etableres, hvis forældrene selv er enige om det.

Delt bopæl forudsætter, at forældrene er enige om alle beslutninger vedrørende barnet, herunder de lidt ”svære” beslutninger om religion, skolevalg og pasudstedelse.

Forældrene kan bede Familieretshuset om at registrere i CPR, at de har aftalt delt bopæl. Barnet får med den delte bopæl en ekstra adresse, som alene har betydning for forældrene og for forholdet imellem dem. Barnet får således ikke to bopæle i CPR-lovens forstand, men vil stadig kun have én folkeregisteradresse.

Hvis en forælder ønsker at bringe aftalen om delt bopæl til ophør, har barnet fortsat delt bopæl, indtil forældrene har indgået ny aftale, eller der er truffet en midlertidig eller endelig afgørelse herom af Familieretshuset/Familieretten.

I en aftale om delt bopæl kan forældrene f.eks. beslutte, at ingen af dem må flytte længere væk end et givent antal kilometer fra den tidligere fælles bopæl (eller et andet sted). Hvis den ene forælder herefter alligevel flytter længere væk, er det muligt for den anden forælder at få barnets adresse registreret på sin adresse alene, ved at henvende sig til Folkeregisteret inden for en måned efter flytningen.

Der stilles dog ingen formkrav til en aftale om delt bopæl.

Styrkelse af børnenes rettigheder ved indførelse af særlig ”Børneenhed” (ad 4)

Med de nye regler oprettes en særlig ”Børneenhed” under Familieretshuset, som skal tage hånd om børnene og bl.a. sikre, at børnene bliver inddraget tidligt og så skånsomt som muligt. ”Børneenhedens” opgave er bl.a.:

  • At udpege en børnesagkyndig medarbejder som fast kontaktperson for barnet, medmindre det ikke er relevant
  • At afdække barnets perspektiv, så det er tilstrækkelig belyst
  • At tilbyde børnesagkyndig rådgivning til børn
  • At støtte børn gennem en rådgivningslinje eller gennem deltagelse i børnegrupper
  • At afholde samtale med et barn efter visse regler i de nye love
  • At iværksætter børnesagkyndige undersøgelser
  • At yde støtte til, at et barn får en bisidder (børnebisidder for eksempel fra Børns Vilkårs børnebisidderordning)

Et af formålene med oprettelse af ”Børneenheden”, er, at det enkelte barn skal sikres én kontaktperson, som følger barnet gennem hele forløbet. Det skal være trygt for barnet at henvende sig, og sagsbehandlingen skal være så skånsom for barnet, som overhovedet muligt.

–oo0oo–

Hos Concilio & Co advokatfirma er vi klar til at rådgive om de nye regler. Kontakt:

Advokat Eva Persson

Advokat Ulla Wulff Hansen

Folketinget vedtog i sidste uge den nye databeskyttelseslov, som sammen med databeskyttelsesforordningen skal erstatte persondataloven med virkning fra den 25. maj 2018. Forordningen gælder for personoplysninger. Ifølge Datatilsynet er ”personoplysninger enhver form for information, der kan henføres til bestemte personer, også selvom dette forudsætter kendskab til personnummer, registreringsnummer eller lign. også oplysninger i form af […]

Pr. den 26. januar 2018 indtræder advokat Ulla Wulff Hansen og advokat Martin Hector som partnere i Concilio & Co advokatfirma.

Ulla Wulff Hansen er en særdeles erfaren procedør og har møderet for Højesteret. Hendes speciale er bl.a. strafferet, og hun er beneficeret ved retten i Glostrup, retten på Frederiksberg og retten i Lyngby. Ulla Wulff Hansen rådgiver imidlertid tillige i erhvervsretlige og familieretlige spørgsmål og har et bredt kompetencefelt.

Martin Hector er vores nye specialist i rekonstruktion og insolvensret, men han beskæftiger sig også med selskabsret i bred forstand, virksomhedsoverdragelse, ansættelsesret og markedsføringsret. Martin Hector har en bred forretningsmæssig forståelse og stor gennemslagskraft som forhandler.

Vi byder Ulla Wulff Hansen og Martin Hector samt deres sekretærer hjertelig velkommen og ser frem til, at vi nu kan tilbyde vores klienter højtspecialiseret rådgivning på endnu flere områder.

Vi kan med stor glæde oplyse, at vi pr. den 24. januar 2018 har optaget advokat Torben Dyring Kledal som partner i kontorfællesskabet.

Torben Dyring Kledal vil tilføre kontoret stor værdi i form af sin viden og erfaring inden for entrepriseretten og andre juridiske aspekter omkring fast ejendom. Torben Dyring Kledal har været ansat på flere forskellige kontorer, hvor han har arbejdet med fast ejendom i bred forstand, herunder berigtigelse af boligkøb, og har ligeledes været ansat som fuldmægtig hos Erhvervs- og Byggestyrelsen og juridisk specialkonsulent hos Erhvervsstyrelsen.

Vi byder Torben Dyring Kledal hjertelig velkommen.